Paragon Blue


Selvom vi først begyndte at opdrætte Russian Blue for mindre end 10 år siden, er det lykkedes os, takket være hjælp fra mere erfarne opdrættere og dommere, at opnå et indgående kendskab til racen, dens udseende, særpræg og temperament. Ved at se og studere så mange Russian Blue katte som muligt på udstillinger og hjemme hos andre russerejere har vi frem for alt fundet ud af, hvordan vi synes, en Russian Blue kat skal se ud og ikke mindst opføre sig. For selv om FIFe's standard er temmelig klar, levner den stadig mulighed for fortolkninger og personlige præferencer - og så nævner standarden naturligvis intet om temperament...

Efter den spæde start med en række parringer og killinger, der alle var vældig søde og pæne, måtte vi se i øjnene at vi ikke kom nærmere, det vi ønskede førend vi fik importeret nye avlslinier. Specielt de lyse amerikansk typede katte synes vi var vældig spændende og smukke.